Skovene omkring Sønderborg

Sønderborg ligger ualmindeligt naturskønt ved Alssund. Den gamle borg holder øje med indsejlingen til byen, og de smukke kyster på sundet tiltrækker lystsejlere, som nyder den flotte udsigt fra bådene, når de sejler gennem sundet og ender i byens lystbådehavn eller i en af de nærliggende havne – for eksempel i Høruphav. Et idyllisk fiskerleje syv km uden for Sønderborg, som tiltrækker mange også på grund af den skønne beliggenhed lige ved vandet.

Sønderborg er hovedbyen på Als, og den er omkranset af gamle skove, Skovene er dels skove, som i sin tid hørte under hertugdømmerne og under Augustenborg, og dels private bønderskove, som gennem mange år har tjent som leverandør af brænde til husholdningerne – dengang man stadig fyrede med brænde og lavede mad over brændekomfur.

Også i dag er der mange på øen, som skover brænde til eget forbrug. De får måske udpeget et område i skoven, hvor personalet har mærket en række træer, som skal fældes, og så kan de ellers gå i gang med motorsav – og senere med en effektiv brændekløver, så træet kan blive delt i mindre stykker, der passer til en brændeovn.

Smuk natur langs Gendarmstien

Skovene nær Sønderborg består især af Sønderskove, som ligger umiddelbart uden for byen langs vandet ned mod Høruphav. Sønderskoven er et populært udflugtsmål for sønderborgenserne, når de skal ud at trave i weekenden. Her ligger også en naturbørnehave i den gamle skovridergård, som ikke længere bruges til sit oprindeligt formål, fordi skovvæsenet i dag administreres fra Graasten, hvor der også ligger store skove fra adelstiden på Sundeved.

En særlig del af skovene er den såkaldte Gendarmsti, som går langs vandet hele vejen fra Skovby på Als til grænsen ved Kruså. Gendarmstien blev brugt indtil 1960’erne af de gendarmer, der bevogtede grænseområdet og blandt andet holdt øje med smuglere. De havde små gendarmhuse placeret rundt omkring på ruten, hvor de kunne hvile sig på deres tur, og der knytter sig en helt særlig kultur til disse gamle bevogtere af området.

I dag er Gendarmstien et meget yndet sted at vandre, og mange kan nyde den smukke udsigt over vand og skov, hvad enten man vælger at vandre et langt eller kort stykke af ruten langs vandet. For turister i Sønderborg er vandreturen ad stien i Sønderskoven et klassisk eksempel på østjysk natur, når den er allerskønnest.

Vil man ud i et andet område omkring Sønderborg, hvor de gamle skove fra hertugtiden også dominerer, kan man køre en tur ud på Kær halvøen, hvor den gamle storgård Rønhave efter en lang omskiftelig periode efter frasalget fra Augustenborg-fyrsternes gods i dag er indrettet med gårdbutik og Bed & Breakfast – et lille oplevelsescenter, som er oplagt at bruge som base, hvis man vil går en tur i områdets smukke skove.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

wildfire