ProjectZero: Hvordan Sønderborg blev et globalt forbillede for CO2-neutralitet

Den sønderjyske rejse mod nullet

I 2007 satte Sønderborg en usædvanligt tydelig kurs: Området skulle nå et CO2-neutralt energisystem i 2029. Visionen blev begyndelsen på ProjectZero, et langsigtet samarbejde, hvor kommune, erhvervsliv, forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og borgere skulle omsætte klimamål til konkrete løsninger. Det afgørende var ikke alene ambitionens størrelse, men måden den blev forankret på. Sønderborg gjorde den grønne omstilling til et fælles udviklingsprojekt med betydning for både klima, arbejdspladser, boliger, infrastruktur og lokal identitet.

I dag er Sønderborg blevet et sted, hvor internationale gæster kan se klimapolitik i drift. Her handler omstillingen ikke kun om strategier og måltal, men om fjernvarme, energieffektive bygninger, overskudsvarme, elektrisk transport og nye energikilder, der indgår i samme system. ProjectZero har ifølge egne opgørelser bidraget til en foreløbig reduktion på omkring 75 procent i energisystemets CO2-udledninger over knap to årtier. Derfor følger byplanlæggere, kommunale ledere og klimapionerer udviklingen tæt, og ProjectZeros lokale klimamodel er blevet et vigtigt referencepunkt for andre mellemstore byer.

Offentlig-privat samspil som lokal vækstmotor

ProjectZero bygger på en samarbejdsmodel, hvor offentlige og private aktører bidrager med forskellige former for styrke. Sønderborg Kommune har den demokratiske forankring og ansvaret for en række områder, der er afgørende for omstillingen, herunder byplanlægning, offentlige bygninger, transport, affald og forsyning. Bitten & Mads Clausens Fond har bidraget til den langsigtede vision, mens Danfoss har bragt teknologisk viden, markedsindsigt og praktisk erfaring med energieffektivisering ind i projektet. Sønderborg Forsyning, University of Southern Denmark og lokale virksomheder er ligeledes en del af det bredere økosystem.

Modellen har gjort det muligt at bevæge sig fra politiske hensigtserklæringer til løsninger, der kan måles, finansieres og skaleres. Når en kommune åbner for demonstrationsprojekter, forsyningen kobler løsninger sammen, og virksomheder udvikler teknologien, opstår der et marked for grøn innovation. Det kan skabe nye kompetencer og arbejdspladser lokalt, samtidig med at kommunen får erfaringer, der kan bruges i andre projekter. På den måde bliver klimaindsatsen ikke et særskilt miljøspor, men en del af den lokale erhvervs- og byudvikling.

Det er netop partnerskabets praktiske karakter, der har vakt international opmærksomhed. World Economic Forum og UN-Habitat har tildelt ProjectZero en Award of Distinction for Public-Private Collaboration in Cities. Anerkendelsen fremhæver modellen som reproducerbar, tilpasningsdygtig og skalerbar. For beslutningstagere, der ønsker at forstå, hvordan et klimapartnerskab kan organiseres, er World Economic Forums omtale af ProjectZero et relevant udgangspunkt.

• Kommunen skaber retning, regler og lokal demokratisk legitimitet.
• Forsyningsselskaber og infrastrukturejere omsætter visioner til energiløsninger.
• Virksomheder bidrager med teknologi, investeringer og kompetencer.
• Fonde og uddannelsesinstitutioner understøtter innovation, læring og langsigtet kapacitet.
• Borgere og lokale fællesskaber giver projekterne forankring i hverdagen.

Energieffektivisering i praksis fra supermarkeder til sygehuse

Et centralt princip i ProjectZero er Energy Efficiency First. Før der bygges ny energiproduktion, bør energiforbruget reduceres gennem bedre bygninger, smartere drift og genanvendelse af energi, der ellers ville gå tabt. Det er ofte blandt de mest omkostningseffektive klimatiltag, fordi hver kilowatt-time, der ikke skal produceres, transporteres eller købes, både mindsker udledningen og styrker økonomien. Samtidig reducerer energieffektivisering presset på elnettet og gør det lettere at integrere mere vedvarende energi.

I Sønderborg kan princippet ses i flere forskellige bygningstyper. Supermarkeder producerer betydelige mængder overskudsvarme fra køleanlæg, og denne varme kan opsamles og sendes videre til fjernvarmesystemet. På Sønderborg Sygehus er nye varmepumper blevet anvendt til at dække en stor del af varmebehovet. Ifølge ProjectZeros casebeskrivelse er sygehuset blevet 91 procent selvforsynende med varme gennem løsningen. Eksemplerne viser, hvorfor energiplanlægning bør se på hele systemet frem for den enkelte bygning alene.

Den kommunale bygningsmasse er samtidig et vigtigt sted at begynde. Skoler, administrationsbygninger, idrætsanlæg og institutioner har lange levetider og store energiforbrug. Når isolering, ventilation, varmestyring, belysning og energikilder tænkes sammen, kan renoveringer give både lavere udledning og bedre indeklima. Oversigten nedenfor illustrerer, hvordan flere tiltag kan spille sammen.

Område	Reduktionstiltag	Lokal gevinst
Kommunale bygninger	Efterisolering, intelligent styring, LED-belysning og optimeret ventilation	Lavere driftsudgifter og bedre indeklima
Supermarkeder	Genvinding af varme fra køleanlæg til fjernvarme	Udnyttelse af lokal overskudsenergi
Sønderborg Sygehus	Varmepumper og elektrificering af varmeforsyningen	Større forsyningssikkerhed og mindre fossil afhængighed
Boligområder	Renovering, lavere varmeforbrug og tilpasning til nye energikrav	Lavere regninger og mere attraktive boliger

Fællesskab og borgerinddragelse som forudsætning for succes

Tekniske løsninger kan ikke alene skabe en grøn omstilling. Boligejere skal kunne se, hvad de konkret kan gøre, hvad det koster, og hvor hjælpen findes. Derfor er energirådgivning og lokale mødesteder vigtige. Erfaringer fra danske initiativer som Grønne Boligdage viser, at personlig kontakt, lokale håndværkere, banker og ejendomseksperter kan gøre energirenovering mere overskuelig. Når beboere får mulighed for at stille spørgsmål og se løsninger i praksis, bliver energiarbejdet mindre abstrakt og mere handlingsnært.

Den lokale kultur spiller også en væsentlig rolle. Landsbylaug, skoler, foreninger og fællesarrangementer kan skabe samtaler om energi uden at gøre klima til et spørgsmål om individuel moral. I Sønderborgs landsbyer og lokalsamfund kan fælles projekter om varme, transport eller energirenovering styrke både naboskab og lokal handlekraft. Det folkelige ejerskab opstår især, når borgere oplever, at de bliver hørt, og når gevinsterne fordeles rimeligt. Ingen omstilling bliver robust, hvis den efterlader familier med store investeringer uden rådgivning, finansiering eller synlige fordele.

• Giv borgere adgang til uvildig og letforståelig energirådgivning.
• Saml håndværkere, banker og forsyningsselskaber, så tekniske og økonomiske spørgsmål kan afklares samme sted.
• Brug skoler og foreninger som lokale platforme for viden og dialog.
• Prioritér løsninger, der reducerer både klimaaftryk og løbende energiudgifter.
• Følg op med tydelige resultater, så borgerne kan se effekten af indsatsen.

Fra Als til resten af verden

Sønderborgs internationale rolle er blevet styrket gennem konferencer, studiebesøg og direkte videndeling. Den 8. og 9. september 2025 var byen vært for Rethink Cities Summit på Alsik, hvor mere end hundrede europæiske byrepræsentanter, virksomheder og eksperter mødtes. Programmet var bygget op omkring konkrete eksempler: energieffektive hospitaler og supermarkeder, boligområder, transportløsninger, Power-to-Gas og den elektriske færge Ellen. Det gav deltagerne mulighed for at se, hvordan en lokal vision forbindes med fysiske anlæg og daglige driftsbeslutninger.

Sønderborg fungerer dermed som et living lab for mellemstore byer. Styrken ligger ikke i, at alle byer skal kopiere samme teknologi, men i at de kan studere arbejdsformen. En by med færre indbyggere kan ofte samle kommune, forsyning, virksomheder og borgere tættere, så beslutningsvejene bliver kortere. Samtidig er udfordringerne genkendelige i mange europæiske byer: ældre bygninger, begrænset økonomi, transportbehov og behovet for at skabe lokal opbakning til nye energianlæg.

Sektorintegration er bindeleddet mellem de enkelte projekter. Lillebælt Vind, der ejes ligeligt af Sønderborg Forsyning og European Energy, illustrerer, hvordan lokal forankring kan forbindes med teknisk ekspertise og kapital. Vindkraften kan kobles til fjernvarme, elektrificering og fremtidige Power-to-X-anlæg. Et planlagt Power-to-X-anlæg på Nordals og et integreret fjernvarmenet kan samtidig gøre det muligt at udnytte overskudsvarme til lokale varmeforbrugere. Sådanne sammenhænge kan gøre energisystemet mere fleksibelt og mindske behovet for isolerede enkeltløsninger.

1. Begynd med et fælles lokalt mål, der kan forstås af både borgere, virksomheder og politikere.
2. Kortlæg energiforbrug, overskudsvarme, transport og produktion som ét samlet system.
3. Udvælg demonstrationsprojekter, der både giver målbare resultater og kan forklares enkelt.
4. Byg partnerskaber, hvor ansvar, investeringer og gevinster er tydeligt fordelt.
5. Del erfaringerne åbent med andre byer, og tilpas løsningerne til lokale forhold.

Tag ved lære af Sønderborgs grønne kompas

ProjectZero viser, at klimaneutralitet ikke behøver at være et fjernet nationalt eller globalt projekt. I Sønderborg er den blevet knyttet til steder, mennesker og konkrete beslutninger. Modet til at sætte et langsigtet mål blev kombineret med lokal identitet, teknologisk kompetence og vedholdende partnerskaber. Resultatet er et referencepunkt, ikke fordi alle udfordringer er løst, men fordi området demonstrerer, hvordan ambition kan omsættes til handling over tid.

Andre kommuner kan begynde med de samme grundprincipper allerede i dag: skab en fælles retning, prioriter energieffektivisering, tænk sektorer sammen, gør borgernes valg praktisk mulige, og mål effekten løbende. Lokalt klimalederskab handler ikke om at vente på den perfekte løsning, men om at samle de aktører, der kan flytte udviklingen nu. Fra Sønderborgs gader og landsbyer på Als går der derfor en klar besked til andre lokalsamfund: Den grønne omstilling bliver stærkest, når den både reducerer udledninger, udvikler erhvervslivet og giver borgere en meningsfuld plads i fremtiden.

2026-09-10