En visit på Kegnæs

Egnen omkring Sønderborg er meget smuk, og vælger I at køre en tur på Als, kan det være en interessant oplevelse at tage turen til Kegnæs. Det er en lille halvø syd for selve øen Als, som er forbundet med øen ved hjælp af “Drejet”. Et “drej” er en naturligt skabt landtange, der kommer til at fungere som en slags dæmning mellem Als og Kegnæs.

En af oplevelserne på Kegnæs er et besøg på Kegnæs Fyr, som rejser sig fra grunden, lige når man kommer over drejet til Kegnæs. Fyret er åbnet for besøgende i foråret 2019, og der er en vid og smuk udsigt i alle retninger fra fyret. Blandt andet bliver man mindet om, hvor tæt man er på Tyskland, når man fra fyret kan se lige over til den tyske marinestation Mörwick lidt uden for Flensborg. Man bliver mindet om, at man er i grænselandet.

Kegnæs er oplagt for en sommerudflugt, hvor man kan nyde den medbragte mad ved stranden, eller købe sig en is på campingpladsen. Der er også åbne haver, der kan beses – men først og fremmest skal man besøge Kegnæs for naturens og roens skyld.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

wildfire