Frank Gehrys havnefront: Fra industrihavn til international arkitektur i Sønderborg

En modig arkitektonisk vision ved Alssund

Sønderborgs havnefront fortæller historien om en by, der har ændret retning uden at give slip på sin fortid. Hvor industrikajer, lagerbygninger og lukkede erhvervsarealer tidligere prægede mødet med Alssund, finder borgere og besøgende i dag et åbent byområde med kultur, hotel, uddannelse, restauranter og offentlige opholdsrum. Forvandlingen er ikke sket gennem ét enkelt byggeri, men gennem en langsigtet indsats, hvor arkitektur, erhvervsliv, fonde og kommune har trukket i samme retning.

Midt i denne udvikling står Frank Gehrys masterplan for Sønderborg Nordhavn. At invitere en internationalt anerkendt arkitekt til en dansk provinsby var et ambitiøst valg, men visionen var større end at opføre et spektakulært byggeri. Målet var at åbne byen mod vandet og skabe en ny sammenhæng mellem den historiske bykerne, havnen, uddannelsesmiljøerne og det daglige byliv. Som Sønderborgs byudvikling viser, er resultatet blevet båret af et tæt samspil mellem international arkitektur og stærke lokale kræfter.

Frank Gehrys kurvede masterplan satte kursen

Frank Gehrys rolle var først og fremmest at sætte en samlet kurs for havneområdet. I stedet for at se de tidligere industrikajer som isolerede byggefelter beskrev masterplanen en ny bydel, hvor vandet skulle være en aktiv del af Sønderborgs identitet. Organiske linjer, forskudte volumener og en mere åben struktur skulle skabe forbindelser på tværs af området. Byen skulle ikke længere vende ryggen til havnen, men lade promenader, pladser og opholdszoner føre mennesker helt ned til Alssund.

Masterplanen fungerede dermed som et overordnet værktøj, der kunne samle flere forskellige projekter over tid. Det gjorde det muligt at kombinere store institutionelle investeringer med mindre byrum og bevarede bygninger. Blandt de centrale greb var:

• at åbne tidligere lukkede erhvervsarealer for offentlig adgang
• at skabe nye forbindelser mellem bymidten, havnefronten og vandet
• at placere kultur, uddannelse, erhverv og gæstefunktioner tæt på hinanden
• at bruge markante bygninger som pejlemærker uden at opgive stedets historiske lag

Det er væsentligt, at Gehrys vision ikke alene handlede om en særlig form eller en ikonisk facade. Den handlede om byliv. Når et havneområde skal fungere for både fastboende, studerende, erhvervsfolk og turister, kræver det en blanding af funktioner og rytmer gennem hele dagen. Alsion, Multikulturhuset og senere Alsik Hotel og Spa blev derfor ikke løsrevne seværdigheder, men dele af en større fortælling om Sønderborg som viden-, kultur- og oplevelsesby.

Alsik Hotel og Spa som det nye vertikale pejlemærke

Henning Larsen omsatte masterplanens brede vision til et markant lodret byggeri ved vandet. Alsik Hotel og Spa er 19 etager højt, omkring 70 meter og rummer 190 værelser. Med sine knap 25.000 kvadratmeter blev hotellet et tydeligt vartegn, men også en praktisk forstærkning af byens kapacitet. Hotellet fordoblede ifølge Dagens Byggeri Sønderborgs overnatningsmuligheder og samlede værelser, restauranter, konferencefaciliteter og spa i én bygning.

Arkitekturen arbejder bevidst med både kontrast og genkendelse. Facaden i aluminium og glas abstraherer mønsteret fra traditionelt murværk, så bygningen får en moderne overflade uden at miste forbindelsen til Sønderborgs røde tegl og historiske bymiljø. De opdelte bygningsvolumener skaber samtidig åbninger, hvor kigget mod den ældre bykerne og landskabet omkring Alssund bevares. Det gør højhuset mindre kompakt i oplevelsen, selv om det fylder markant i silhuetten.

Hotellets øverste offentligt tilgængelige niveau giver bygningen en særlig rolle i byens samlede oplevelse. Herfra kan landskabet, vandet, Sønderborg og Als ses fra en højde, som ellers ikke findes mange steder i regionen. Om aftenen får den oplyste top en karakter, der leder tankerne hen på et fyrtårn, og dermed bliver den maritime historie oversat til et nutidigt arkitektonisk signal. Alsik er derfor både destination og orienteringspunkt, både hotelgæsternes base og en attraktion for lokale, der ønsker at opleve byen fra en ny vinkel.

Hotellet bidrager også til en mere intensiv brug af havnefronten. Restauranter, møder, konferencer og spaaktiviteter skaber liv uden for den traditionelle turistsæson, mens udsigten og placeringen gør området attraktivt for gæster fra hele Syddanmark. I 2022 modtog Alsik en udmærkelse fra Council on Tall Buildings and Urban Habitat i hotelkategorien, hvilket understreger, at byggeriet ikke kun har lokal betydning. Dets værdi ligger dog især i forbindelsen mellem den internationale ambition og den konkrete Sønderborg-hverdag.

Kulturarv og fornyelse mødes i Multikulturhuset

Multikulturhuset viser en anden måde at skabe fornyelse på. Her blev et mere end 100 år gammelt havnemagasin, Ewers Pakhus, ikke revet ned til fordel for et helt nyt byggeri. I stedet blev den eksisterende murstensbygning, træstruktur, facadeudformning og historiske karakter bevaret og integreret med en moderne tilbygning. Projektet blev dermed et eksempel på, hvordan transformation kan give en tidligere industribygning et nyt liv uden at udviske dens oprindelige betydning.

Arbejdet krævede både respekt og teknisk præcision. Pakhuset fik blandt andet repareret konstruktioner, nyt tag, istandsatte eller nystøbte støbejernsvinduer, omfuget murværk, isolering og nye tekniske installationer. To af de oprindelige fem etager blev fjernet for at skabe større rumhøjder og mere fleksible arealer, mens den karakteristiske trækonstruktion fortsat kan aflæses. Ifølge Renoverprisen bevarede løsningen både indlejrede materialeværdier, historisk kontinuitet og en særlig oplevelse for brugerne.

Havnens tidligere funktion	Multikulturhusets nutidige funktion
Opbevaring og håndtering af varer	Bibliotek, kunstskole og kulturelle aktiviteter
Lukkede arbejdsarealer	Åbne rum for børn, unge og voksne
Robuste materialer og industrielle konstruktioner	Bevarede historiske detaljer kombineret med moderne teknik
Primært erhvervsorienteret havneområde	Mødested for læring, kunst, fællesskab og offentlig deltagelse

I dag rummer Multikulturhuset blandt andet børnebibliotek, Det Tyske Bibliotek og Sønderjyllands Kunstskole. Digitale og interaktive tilbud gør huset relevant for forskellige generationer, og den tidligere lagerbygning er blevet et sted, hvor kultur ikke blot betragtes, men bruges og deles. Det er netop denne åbenhed, der gør projektet vigtigt for havnefrontens samlede identitet. Den historiske bygning fungerer ikke som museum i traditionel forstand, men som en aktiv del af byens nutid.

Lokal handlekraft og stærke fonde bag forvandlingen

En transformation af denne størrelse kræver mere end gode tegninger. Sønderborgs havnefront er blevet mulig gennem mange års investeringsvilje og samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og fonde. Bitten & Mads Clausens Fond har haft en central rolle, blandt andet i forbindelse med Alsion og Alsik, mens lokale industrivirksomheder som Danfoss og Linak har bidraget til at fastholde en stærk udviklingskraft i området. Ifølge en analyse af Sønderborgs udvikling repræsenterer Alsion og Alsik tilsammen investeringer på omkring 1,5 milliarder kroner.

Det offentligt-private samarbejde har haft betydning for både økonomi og tidshorisont. Store byudviklingsprojekter kan sjældent realiseres gennem kortsigtede budgetter alene. De kræver aktører, der tør investere i funktioner, som først skaber fuld effekt over mange år. Samarbejdet omkring havnefronten har gjort det muligt at bygge videre etape for etape, så kultur, uddannelse, hotelvirksomhed og byrum gensidigt understøtter hinanden.

Effekten kan mærkes bredt i byen. En stærkere havnefront øger Sønderborgs synlighed som rejsemål, skaber flere anledninger til besøg og giver et bedre grundlag for konferencer, studiemiljøer og erhvervskontakter. Den kan også styrke byens evne til at tiltrække og fastholde studerende, medarbejdere og nye borgere. Det er vigtigt i en kommune, hvor befolkningsudviklingen ifølge de refererede fremskrivninger ventes at blive udfordret. Kultur og arkitektur bliver dermed ikke pynt, men en del af den langsigtede strategi for bosætning og lokal sammenhængskraft.

• Fonde kan løfte projekter, der kombinerer kultur, viden og byliv.
• Erhvervslivets engagement kan skabe økonomisk stabilitet og langsigtet perspektiv.
• Kommunale beslutninger sikrer forbindelsen til hverdagsliv, mobilitet og offentlige behov.
• Åbne byrum gør investeringerne synlige og tilgængelige for både borgere og besøgende.

Netop kombinationen af kapital, kompetencer og lokal forankring er en væsentlig forklaring på, at Sønderborgs havnefront ikke blot er blevet en samling nye bygninger. Området fungerer som en samlet bymæssig fortælling, hvor internationale arkitekter arbejder inden for en lokal ambition om at skabe mere liv, mere viden og større adgang til vandet.

Oplev arkitekturen og det levende byrum ved vandkanten

Sønderborgs havnefront viser, hvordan en tidligere industrihavn kan forvandles uden at miste forbindelsen til sin historie. Frank Gehrys masterplan satte den overordnede retning, Henning Larsens Alsik skabte et nyt vertikalt pejlemærke, og Multikulturhuset demonstrerede, at kulturarv kan udvikles gennem omhyggelig transformation. Tilsammen giver projekterne byen en ny identitet, hvor røde mursten, gamle konstruktioner, moderne glasfacader og udsigten over Alssund indgår i samme bybillede.

En tur på havnefronten giver mulighed for at opleve denne sammenhæng i praksis. Bevæg dig fra byens ældre områder mod vandet, læg mærke til mødet mellem Ewers Pakhus og den moderne tilbygning, og fortsæt mod Alsik for at opleve højden, lyset og udsigten. Her bliver byudvikling konkret: i promenadens ophold, i bibliotekets åbne aktiviteter, i hotellets gæster og i de mange mennesker, der bruger havnen som en del af deres hverdag. Sønderborgs erfaring kan samtidig inspirere andre provinsbyer til at tænke langsigtet og turde forene modig arkitektur med lokale behov, kulturarv og fællesskab.

2026-09-17