Spis og vær glad

Sønderjyder og alsinger har altid været festglade mennesker, og Sønderborgs indbyggere er ingen undtagelse. Derfor er der mange muligheder for at få et godt måltid i byen – og også uden for byen i dens nærmeste omgivelser.

Fra gammel tid har der været mange hoteller i byen, og i dag er der stadig mange, som også har restaurant. Nyeste skud på stammen er Alsik, som med sine 16 etager dominerer havneområdet i nærheden af det, der med sønderborgsk humor hedder ” Verdens Ende”.

Uden for byen har man blandt andet mulighed for at spise på nogle af de kroer, som den kendte erhvervsmand Hans Michael Jebsen fra Hong Kong har overtaget og renoveret til perfektion. Det gælder blandt andet Hotel Baltic i Høruphav syv kilometer uden for Sønderborg, Dyvig Badehotel på Nordals og Ballebro Færgekro på Sundeved – alle idylliske og smukt beliggende steder med gode muligheder for et anbefalelsesværdigt måltid.

Vil du selv lave maden?

Måske er I en familie, der er på tur med egen overnatning i et sommerhus eller lignende. Så er der gode muligheder for selv at lave mad, og her kan I for eksempel vælge nogle af de berømte sønderjyske slagterprodukter, som også fås i Sønderborg.

Det er for eksempel pølser, der er fremstillet efter gamle opskrifter og af bedste kvalitet. Mange alsinger er før i tiden blevet overraskede, når de eksempelvis er blevet færdige med gymnasiet og skulle til Århus eller København for at læse. Her stødte de på røde pølser i butikkerne – noget som før i tiden ikke blev lavet af Sønderborgs slagtere og hos andre slagtere i Sønderjylland. Her fulgte man den tyske tradition, hvor et farvet skind ikke blev brugt.

Vil I prøve et måltid i mere uhøjtideligt og folkeligt lag, så kan vi anbefale at besøge en af de mange ringriderfester, der hos på Als og Sundeved i løbet af sommeren. I Sønderborg er det altid den 2. weekend i juli, og det er en stor begivenhed med mange dygtige ryttere. Og her kan I få jer en grillet ringriderpølse, der er en unik pølse fra det sønderjyske. Den smager skønt blot med brød og sennep til, og når den grilles af slagtermesteren selv ved den varme kulgrill og bliver spist under solens varme, kan det ikke blive bedre.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

wildfire