Markante byggerier fra den tyske tid

Sønderborg var som resten af Sønderjylland tysk i perioden fra 1864 til 1920, og den dag i dag står mange markante bygninger tilbage som minder fra den tid. Mange er stadig i brug, måske til andet formål end det, de i sin tid blev bygget til.

Blandt de mange bygninger fra den tyske tid er kasernen, der blev nedlagt som dansk kaserne i 2014, og som nu skal anvendes til en række andre formål, herunder forneningshus og kulturforvaltning.

Fra tysk marinestation til dansk kaserne

De store, røde kasernebygninger, der stadig ligger ved havnen på Sønderborgs Als-side, blev tegnet af den tyske arkitekt Fink i 1906 og opført i 1907. Det var en kamp for Sønderborg at få flådestation til byen – blandt måtte man kæmpe med nabobyen Aabenraa om det. Man måtte love en hel del – blandt andet at bygge en Oberrealschule, som i dag er gymnasium, og der blev opført flere nye gader med boliger til officererne.

Efter genforeningen i 1920 blev marinestationen indrettet til dansk kaserne, men igen under 2. Verdenskrig blev kasernen i årene 1942-1945 igen overtaget af tyske soldater.

Efter krigen har der igen været dansk kaserne, men de sidste soldater rykkede herfra til Varde i 2014.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*