18. august 2012

Peace_Camp_1_482.jpg

 

Unge fra hele verden samlet om grænser og kultur

20 unge fra hele verden er lige nu i gang med en ti dage lang Peace and Tolerance Camp i Sønderborg, som Sønderborg Student Foundation er vært for.

I går var deltagerne inviteret til en workshop om Sønderborg med Sønderjylland-Schleswigs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad - S2017. Generalsekretæren for foreningen af europæiske grænseregioner, AEBR, Martin Guillermo Ramirez, talte med de unge om multikulturalisme i grænseregionen.


Især i grænseregioner er det vigtigt, at multikulturalismen fungere, fastslog Martin Guillermo Ramirez:

 - Hvis samarbejdet over grænsen ikke fungerer, går det ud over befolkningerne på begge sider. Deres trivsel er afhængig af deres evne til at kommunikere med hinanden. Og den europæiske integration er afhængig af, at det fungerer, for det er i grænseregionerne, at kimen til social samhørighed for mennesker i Europa ligger

Generalsekretærens indlæg gik over i en debat, hvor især deltagere fra Rusland og Ukraine ivrigt beskrev situationen i deres respektive lande.

Efter debatten blev en interkulturel blev der sat gang i et interkulturelt forløb med 2017-twist. Deltagerne fra alle verdenshjørner blev sat ind i budskaberne og visionerne i Sønderborg med Sønderjylland-Schleswigs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Sessionen tog udgangspunkt i de tre C’er, som kulturhovedstadens kunstneriske program er bygget op omkring: Connect – Confront – Celebrate. Formålet var, at deltagerne skulle kommunikere på tværs af deres kulturer og se på deres egen kultur med nye øjne. Så efter to dage i Sønderborg er holdet på Peace and Tolerance Campen helt med på, hvad det er, der foregår i byen med hensyn til kulturhovedstaden. Det vil de ikke mindst opleve i den kommende uge, når Sønderborg torsdag har besøg af fire af juryens medlemmer , og når den samlede jury på fredag offentliggør sin afgørelse: om den peger på Aarhus eller Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig.  

peace_camp2_300.jpg

Generalsekretæren for foreningen af europæiske
grænseregioner, AEBR, Martin Guillermo Ramirez