26. februar 2012

Kulturmødeambassadører besøgte Sønderborg2017

I denne weekend har Kulturmødeambassadører fra hele landet været samlet til seminar på Idrætshøjskolen i Sønderborg, og i den forbindelse besøgte de 2017 Sekretariatet på Alsion.

- Du er da meget fornuftig!

Sådan lød en overrasket kommentar til den smukke, mørke pige Nilab fra en indfødt dansker.
- Ha, ha! Åbenbart ser jeg ikke sådan ud, før jeg åbner munden, smiler Nilab, der går på universitetet.
- Hvad er du egentlig: Tysk eller dansk?

Det spørgsmål har Lennart fra Tyskland nogle gange fået, og han synes, det er svært at få andre til at forstå, at man kan være begge dele.

I en flok af unge, der i denne weekend har besøgt Sønderborg, er der ingen, som ikke har et eller adskillige minder om møder med danskere, som faldt lidt skævt ud.

De unge er alle kulturmødeambassadører, som er et projekt i Grænseforeningen.
Nogle af dem er dansk-tyske, andre er dansk-palæstinensiske eller dansk-pakistanske eller noget fjerde.
De har det til fælles, at de alle har en flersproglig/kulturel baggrund, og gennem deres opvækst er de blevet mødt af flertallet med spørgsmål om deres dentitet og tilhørsforhold. Som kulturmødeambassadører tager de ud i hold på to eller fire til skoler og institutioner, hvor de ved dialogmøder fortæller om det at være "bindestregs-dansker" - at være både dansker og noget andet på samme tid. Det er nemlig ikke et spørgsmål om enten-eller.

På den måde er de faktisk rigtigt godt rustet til nutidens globaliserede samfund, hvor det er vigtigt at være udadvendt og åben. Det er en kvalifikation, som vil være en styrke for Danmark og for Europa, jo mere udbredt den bliver. Og det er i fin harmoni med den vision, som Sønderborg2017 har for fremtiden og for projekterne i kulturhovedstaden.

I denne weekend har Kulturmødeambassadører fra hele landet været samlet til seminar på Idrætshøjskolen i Sønderborg. I den forbindelse besøgte de 2017 Sekretariatet på Alsion. Og vi spurgte dem, hvilke skæve oplevelser med danskerne, der står skarpest i erindringen:

Eli: Andre piger er sikre på, at jeg bliver holdt tilbage af min familie. Nogle gange opgiver jeg at forklare det. Så vil jeg hellere bare tage dem med hjem og vise dem, at vi faktisk er en moderne familie, der blander sprogene og kulturerne.
Thore: Nogle spørger: Kan man være tysk og dansk på én gang. Man kan da kun være en ting?

Marie: Det mest chokerende var, da jeg en gang diskuterede politik med noget familie i Danmark. Jeg kritiserede deres grundlæggende holdning, og så var deres indstilling sådan: Du er jo tysker, og du har ikke lov til at kritisere noget her. Men jeg føler mig også som dansker og er en del af det danske samfund.

Johanna: Det forundrer mig altid, at nogen kan sige: Arrhj, hvor er du god til dansk. Du har jo kun boet her i fem år! Men jeg har altså gået i dansk skole i Flensburg.

Sally: Jeg har fået rigtigt mange kulturchok. Jeg  har gået i seks forskellige folkeskoler og er blevet mobbet på grund af mit udseende, mit tørklæde og mine mørke øjne. I 8.-9. klasse havde jeg en lærer, som altid undervurderede mig og gav mig de laveste karakterer. Så skulle min klasse op i alle fag til terminsprøverne, og så fik jeg kun 10- og 12-taller og et enkelt 7-tal.

Kulturmoedeambas__droefte__komp_web480pix.jpg
Kulturmødeambassadørerne stillede spørgsmål til sig selv, for eksempel: Hvis man drømmer på dansk, er man så dansker? Sønderborgs kultur- og erhvervsudvalgsformand, Stephan Kleinschmidt, deltog også, da kulturmødeambassadørerne besøgte Sønderborg2017. Han er fra det tyske mindretal i Sønderborg.

Sofi: Jeg får spørgsmålet: Hvilken kultur kan du bedst lide: Tamilsk eller dansk? Det er jo som at spørge, om jeg bedst kan lide min mor eller far. Men jeg kan på den anden side også godt lide, at de spørger direkte. Det er ærligt.
Safaa: Når jeg er ude som kulturmødeambassadør, har jeg nogle gange mødt den holdning: Vi forstår, hvad du siger, og du er dygtig, men vi kan ikke se dig som dansker, fordi du bærer tørklæde.

Nanna: De sjoveste spørgsmål kommer fra veninder Ville du ikke ønske, at du var 100 procent dansk? var der engang én der spurgte. Jeg svarede nej. Men hun mente selvfølgelig bare, at så ville nogle ting være lettere for mig, og det er jo rigtigt.

Feles: Jeg får spørgsmålet: Spiser du svinekød? Nej, svarer jeg: Jeg er vegetar!

Lisa: Første dag, jeg var i København, fik jeg en busbøde, fordi jeg havde fået en forkert billet. Jeg prøvede at forklare kontrolløren, at det var min første dag i byen, efter jeg var kommet fra Tyskland: "Jamen, du taler da dansk!" lød det så.

Mohammed: Nogle bliver helt overraskede, hvis jeg beder. Der er ikke særlig stor forståelse overfor religion. Jeg bryder mig heller ikke om det, når religion bliver til politik, men ellers er det ikke farligt.

Læs mere om Kulturmødeambassadørerne på

http://ambassador.graenseforeningen.dk