30. april 2011

KULTURFORMÆND I AARHUS OG SØNDERBORG ENIGE: KULTURHOVEDSTAD ER EN LANGSIGTET INVESTERING

At gå efter titlen Europæisk Kulturhovedstad er at sætte kultur i centrum for den langsigtede byudvikling, og med konsekvenserne af globaliseringen er det en nødvendighed. Det blev slået fast på konferencen Danske Byers Potentiale - med kulturen som vækstdriver for den strategiske byudvikling, hvor to danske rivaler til kulturhovedstad 2017 stod overfor hinanden.

Danske_byers_potentiale.jpg
Paneldiskussion med Aarhus og Sønderborg: Fra venstre Katja Assmann, der er leder af programplanlægning af den visuelle kunst og arkitektur for kulturhovedstad Ruhr 2010; Stephan Kleinschmidt, formand for kultur- og erhvervsudvalget i Sønderborg; Marc Perera Christensen, kulturrådmand i Aarhus, professor Franco Bianchini fra Leeds Metropolitan University i England og moderatoren, professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.

- Den økonomiske lavkonkunktur lægger en dæmper på mange ting - også i kommunerne, men kulturhovedstad er en langsigtet investering, som kan flytte noget.

Sådan sagde Marc Perera Christensen, kulturrådmand i Aarhus, torsdag på musik- og teaterhuset Værket i Randers, hvor Kulturministeriet, Region Midtjylland og kulturregionen Østjysk Vækstbånd havde inviteret til to dages konference om byudvikling med kulturen som motor.

Et fyldigt tema på konferencen var kulturhovedstæder, og overfor Marc Pereras indlæg om Aarhus' kandidatur fortalte formanden for kultur- og erhvervsudvalget i Sønderborg, Stephan Kleinschmidt, om tankerne bag Sønderborgs grænseoverskridende kandidatur med Sønderjylland/Schleswig.

De to formænd er nok konkurrenter, men ikke mere end de kunne være helt enige om målet med kulturhovedstaden: Det er ikke blot et år med fest og fyrværkeri, men en langsigtet investering, der skal gavne alle områder af samfundet.

Og Marc Perera talte med stor respekt for Sønderborg:

- Det kan være tungt at forklare de selvbevidste aarhusianerne, at vi faktisk godt kan tabe det her kandidatur. Vi er så vant til at kigge mod København, København og København, og vi risikerer at blive overhalet fra anden side.

Lokalt særpræg jævnes ud

I byer overalt i den vestlige verden bliver der i disse år talt om kultur som en motor for byudvikling. Med globaliseringen har byerne fået en ny rolle og et behov for at placere sig på en anden måde. Rent fysisk får byerne også brug for nye løsninger, når gamle industrier forsvinder.

Konferencens keynote speaker, professor Franco Biancini, påpeger, at vi faktisk er på vej ud af globaliseringsfasen. Den har haft som effekt, at både større og mindre byer i stigende grad er blevet standardiserede og ensartede til skade for det lokale særpræg. Man har efterlignet nogle ens modeller og ideer om metropolen, så for eksempel nye indkøbscentre og museer ligner hinanden i en stor del af verden.

- Selv de folk, der arbejder på museerne. ligner hinanden i hele verden - de går i den samme slags tøj og taler om de samme ting, konstaterer Biancini.

Ideologisk angreb på kulturen

Men i lyset af den økonomiske krise og nedskæringer alle steder er der mere end nogensinde brug for eksperimenter og kreativitet, mener professoren, der påpeger, at nedskæringerne rammer særlig hårdt i mindre byer, hvor der i mange lande for tiden lukkes biblioteker,samtidig med, at der afsættes færre penge til kulturprojekter og til undervisning i kunst og kreative fag i skolerne.

Det ligner i Bianchinis øjne et populistisk ideologisk angreb på kulturen, som har til formål at lukke munden på dem, der stiller de besværlige spørgsmål.  Og i for eksempel Italien og England er der kommet en ny generation af politikere, som er helt døve overfor ideer til indsatser på kulturområdet. Så kan det være nødvendigt at gå sammen med andre sektorer for at få noget igennem og at tænke nyt i forhold til, hvilke partnerskaber der kan gå med i finansiering. Dette kan på den anden side mindske bureaukratiet og åbne for mere spontane og eksperimenterende kunstneriske indfald.

Borgere inddrages

Professoren, der stammer fra Toscana, ser også positive nye tendenser for eksempel i orienteringen mod klimavenlige løsninger. Et andet eksempel er "langsomheds-bevægelsen" - slowmovement, der faktisk er udsprunget i Italien og nu breder sig internationalt i takt med, at fritid i stigende grad er et privilegium for den mest velhavende del af befolkningen, der tilmed er begyndt at bosætte sig i afsides ferieresort-lignende boligområder, mens andre med job oplever, at fritiden skrumper ind, og det er svært at opretholde en work-life-balance.

Desuden har Bianchini vejret et skifte rundt omkring i byernes administrationer, hvor fokus er ved at blive vendt væk fra de forbrugerrettede aktiviteter og store prestigebyggerier og tilbage til de mere socialt inkluderende målsætninger og en orientering mod at inddrage borgere og fællesskaber i nye løsninger.

Kulturen skal med overalt

Bianchini er ophavsmand til begrebet "cultural planning", hvor kultur tænkes ind i alle aspekter af byplanlægning og på tværs af sektorer. Under alle omstændigheder, mener han, kan kulturel planlægning give svar på nogle af aspekterne ved den nuværende krise. Men det kræver, at man tænker kultur ind helt fra idéfasen af projekterne.

- Det er ikke noget, man skal komme ind med som glasuren på kagen i sidste øjeblik, når økonomerne og arkitekterne har gjort deres arbejde.