11. august 2011

International Peace Camp i Sønderborg

Fra den 23. juli til og med den 5. august deltog 15 studerende i et projekt kaldet Peace Camp. Peace Camp er et uddannelseskursus for internationale studerende i alderen 18 til 30 år. Et af hovedtemaerne på Peace Camp var grænseregionens historie, der viser, hvordan en mangeårig konflikt kan ende med et fredeligt samarbejde og tolerance mellem to lande.

Peacecamp.jpg

De studerende i gang med at opføre deres teaterstykke.


Der var flere forskellige workshops på fredslejren, herunder en tre-dages workshop om kultur. Denne workshop blev styret af to praktikanter fra 2017 Sekretariatet, der introducerede deltagerne til kulturhovedstadspojektet og samtidig opmuntrede de studerende til en debat om minoritetskulturer. Efterføglende opførte deltagerne teterstykker samt diskuterede "erhvervsliv og kultur". Deltagerne kom med mange kreative ideer.

Deltagerne blev også introduceret til konflikthåndtering, non-profit organisationer, entreprenørskab, fundraising samt idéer til hvordan man danner netværk via de sociale medier. Konferencens undervisere og oplægsholdere bidrog med at sætte teori og praksis sammen.

Idéen til Peace Camp udspringer af Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Hovedformålet med fredslejren er, at de studerende danner et internationalt netværk, samt lærer hvordan man løser konflikter, samarbejder og udviser tolerance.