17. januar 2013

foreninger_482.jpg

I forbindelse med kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad engagerede mange foreninger sig - blandt andet i udviklingen af ideer til at skabe en stærk fremtid med aktive borgere i området. Arkivfoto Kim Toft Jørgensen
 

Ildsjæle, talenter og foreninger hædres

Alle kan nu indsende forslag til, hvem der i år skal hædres af Sønderborg Kommune for deres engagement i foreninger, i folkeoplysende arbejde eller for et særlige talent, som de har udvist i 2012.

Hædringen vil finde sted ved et stort arrangement på Sønderborg Teater lørdag den 20. april kl. 10-13.
Senest fredag den 8. februar skal man indsende sine indstillinger til Fritidsafdelingen i Sønderborg Kommune. Man kan læse om retningslinjerne og finde skemaer til indstillinger HER

Personer, der kan komme på tale, skal være aktive i foreninger, som er godkendt af Folkeoplysningsudvalget. Det kan være inden for idræt, spejder, amatørteater, musik, kunst, aftenskole og meget andet.

Sønderborg Kommune uddeler flere forskellige priser:

  • Årets Ildsjæl/Foreningsmedlem
  • Årets Instruktør/Underviser/Træner/Leder
  • Årets Talent
  • Årets Forening
  • Årets Nye Aktivitet i Sønderborg Kommune