11. februar 2011

DANSK-TYSK VÆKSTREGION SKAL HAVE FÅ MEN STORE FYRTÅRNE

Dansk-tysk_vkstregion_regionalkonference_10_01_11.jpg
- Vækstcentret har et stort sammenfald med vores danmarksstrategi i Kiel. Det er en kæmpe chance for begge parter. Vi skal hejse de rigtige signaler, sagde Peter Harry Carstensen, Slesvig-Holstens ministerpræsident.

Der er brug for mere samarbejde over grænsen og gerne med færre og mere langsigtede projekter end hidtil. Det blev torsdag slået fast på regionalkonference i Sankelmark, som blev holdt af Interreg 4A-projektet "Vækstcentret - Succes for den dansk-tyske region". Kulturhovedstaden blev nævnt som eksempel.

Det var 10. februar, dagen for afstemningen om den dansk-tyske grænse i 1920, og dette blev nævnt af både Slesvig-Holstens ministerpræsident, Peter Harry Carstensen, og af formanden for Region Syddanmark, Carl Holst, i talerne til de knap 200 danskere og tyskere, der var samlet i Akademie Sankelmark ved Flensborg.

Men hvor det dengang handlede om at trække en grænse, gælder det nu om at opbløde den til støtte for en fælles identitet og en fælles stærk profil i en global verden.

Området har på 20 år haft gang i over 100 interreg-projekter med over 1000 aktører, men nu skal der endnu mere kul på samarbejdet, og på konferencen blev der fremlagt en regional styrkepositionsanalyse, der blandt andet anbefaler, at der skal etableres konkrete projekter frem for almene samarbejdsaftaler.

- Danmark og Slesvig-Holsten har fælles successer. Vi er hinandens vigtigste handelspartnere. Men vi har brug for at skabe virkelige fyrtårne, fastslog Peter Harry Carstensen. Han understregede, at det er en åben proces, og at der er brug for viden fra alle grene.

Kulturhovedstaden tæller med

Carl Holst mindede om, at grænsen ikke bare er en streg på kortet, men et ar efter krig og hærgen, og et ar, som bliver mere udvisket, jo mere samarbejde der er i gang. Det samarbejde skal nu have mere fart, styrke og dynamik.

- Det skal forankres - ikke i systemer eller strukturer - men i værdier, der er til gavn for den enkelte borgere. Vi skal bygge broer, og de kan have mange formål, for eksempel også som Sønderborg med Sønderjylland-Schleswigs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Også Danfoss' bestyrelseformand Jørgen Mads Clausen, holdt et indlæg ud fra sine tanker som erhvervsmand.

- På begge sider af grænsen er der mange kompetencer, og de er mere forskellige end de er i f.eks. Syd- og Norddanmark. Så vi har meget at vinde med endnu mere samarbejde, sagde han og pegede også på en række områder, hvor samarbejdet kan forbedres: Det kniber med at få fast forankring af ideerne på grund af de komplekse organisationer. Man skal tale mere om, hvordan tingene skal skabes end om, hvordan ressourcerne  skal fordeles.  Der er en manglende "sense of urgency", og der er behov for kommunikation, men medierne synes ikke interesserede i at informere hen over grænsen.

Jørgen Mads Clausen og Danfoss har søsat en række initiativer, der løfter innovationen, og det kan også få effekt henover grænsen. Senest har en tænketank i Sønderborg forslået at gøre lufthavnen i Sønderborg binational, så den også dækker Flensborg. Dette undersøges for tiden. Tænketanken er i øvrigt for nylig udvidet, så den også har tyske tænkere med.
Danfoss-ejeren var helt på linje med positionsanalysens konklusion:  

- Der er brug for flere projekter, men ikke for mange. Det skal være nogle, der kan gøre en forskel.