8. februar 2011

DANSK INDUSTRI: I HAR EN GOD HISTORIE SOM EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Lars.jpg
Dansk Industri med direktør Lars Goldschmidt tager for tiden rundt i landet for at sætte vækstudfordringen til debat.

Direktøren for Dansk Industri, Lars Goldschmidt, stod i dag i spidsen for sydjysk vækstkonference i Padborg, hvor han også gav sig tid til bakke op om projekt kulturhovedstad.

Der er behov for vækst i Sydjylland. Det viser en vækstanalyse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri. Befolkningen i Sydjylland er landets mest bekymrede, når det gælder væksten i fremtiden.

Som led i vækstkampagnen Danmark som Udviklingsland, holdt Dansk Industri tirsdag konference i Padborg om offentligt-privat samspil.

- Væksten kommer ikke af sig selv. Vi skal alle gøre en ekstra indsats, og politikerne skal både regionalt og på landsplan have viljen til at give danske virksomheder de bedste erhvervsvilkår, så vi kan øge produktionen og beskæftigelsen. Det er den direkte vej til større dansk velfærd, lyder det fra direktøren i Dansk Industri, Lars Goldschmidt.

På konferencen tog han sig også tid til et lille interview om regionens kandidatur til kulturhovedstad.

Gavner det væksten i området, at Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig kandiderer til at blive Europæisk Kulturhovedstad?

- Det kommer an på, hvordan man gør det. Det er selvfølgelig altid vigtigt at synliggøre området. En sted, hvor der er masser af liv, er også et godt sted at drive forretning. Og man skal huske, at der skal meget andet til end infrastruktur og et vitalt erhvervsliv.

- Her kan I fortælle historien om et grænseland, der virker. Her er en lang historie med brutale konflikter, men nu lever folk i gensidig respekt. Det er meget interessant internationalt set. Det er bestemt ikke ligegyldigt.

Kan det betale sig at investere penge i en en kulturhovedstad i en tid, hvor det offentlige skal spare mange steder?

- Det er jo umuligt at lave en cost-benefit-analyse på den slags ting, men det er en sjov idé at tage kampen op for at blive kulturhovedstad. Det handler jo ikke om at have tre scener til finkultur og to museer, men hvad det er for en historie, man kan fortælle. Det er faktisk også spændende at se, hvordan erhvervslivets udvikling hænger sammen med historien. Hvordan grænselandet er et kontaktområde. Lige fra den første beboelse har det jo også været et knudepunkt for transport. Man havde hærvejen på langs og så trafikken på tværs af Jylland. Og det er vigtigt at kende sin historie for at komme videre.

Men grænsen udgør vel også stadig en barriere?

- Ja, sprogligt. Man skal lære at tale tysk. Det er en udfordring for det danske samfund, hvor vi er så sprogfremmede. Vi er i det hele taget bange for at tage noget fremmed til os. Det vil være fantastisk, hvis man gerne ville lære andre sprog - ikke fordi man var nødt til det, men fordi man havde lyst - fordi man var begejstret multikulturel. Det kræver, at man virkelig er interesseret i at forstå den anden. I grænselandet er det helt afgørende, og for virksomheder er det enormt vigtigt på globalt plan.

- Men der er også en masse andet end sproget, man kan gøre noget ved, skatteregler og i det hele taget bedre samarbejde mellem myndigheder og uddannelser. Her har I et eksperimentarium, og det er virkelig interessant, også hvis vi ser det i det store erhvervsperspektiv, hvor Nordeuropa kan stå stærkt med en akse gennem Ørestaden, København,
Østjylland og så sammen med Tyskland.